News

Aarsleff Rail tager ny hybridteknologi i brug på jernbaneprojekter

Aarsleff Rail har taget et vigtigt skridt mod at mindske miljøpåvirkningen fra jernbanearbejder. Vi har investeret i en ny Huddig 1370T hybridmaskine, som allerede er i drift på Banedanmarks elektrificeringsprogram. 

Vi er blandt de første virksomheder i Danmark, der kan tilbyde denne type maskine – og endnu en er allerede på vej, så vi kan udnytte fordelene på flere projekter i både Danmark, Norge og Sverige. 

Den nye Huddig 1370T er udstyret med et 44 kWh batteri på 90 volt og kan køre op til fem timer på ren el, når vi opsætter kørestrøm – hvilket er maskinens primære opgave.  

Fordele for miljø og arbejdsmiljø

  • Mindre støj og færre vibrationer 
  • Reduceret CO₂-udledning 
  • Ingen lugtgener 

Hybridteknologien er særligt velegnet til projekter, hvor vi kan bidrage til reducering af CO₂-udledning og støj, eller hvor der af arbejdsmiljøhensyn er krav om drift uden forbrændingsmotor. 

Denne investering gør det muligt for os at vælge en driftform, der i højere grad tager hensyn til både miljø og arbejdsmiljø på projekter i Danmark, Norge og Sverige.