Mød Marie
Entrepriseleder
Marie Dalgård Nielsen
Marie Dalgård Nielsen har været en del af Aarsleff-koncernen siden 2020, hvor hun begyndte som praktikant hos Per Aarsleff A/S. Siden har hun bevæget sig fra at arbejde med VDC til anlægs- og jernbaneprojekter, og i dag arbejder hun som entrepriseleder hos Aarsleff Rail.
Under sin uddannelse til bygningskonstruktør arbejdede Marie som studentermedhjælper i Aarsleff Rail, og da hun færdiggjorde sin uddannelse i januar 2024, tiltrådte hun stillingen som entrepriseleder. Her medvirkede hun først på København Syd-projektet, hvor hun især tog sig af administrative opgaver, men hvor hun også fik blod på tanden i forhold til at få mere praktisk erfaring på byggepladsen.
Den mulighed fik hun på projektet Saxogade-forbindelsen i Aalborg, hvor der skulle etableres en tunnel under jernbanen. Derfor flyttede hun arbejdsmæssigt fra den ene ende af landet til den anden. Projektet blev udført i partnering, hvor bygherre, rådgiver og entreprenør arbejdede tæt sammen om at optimere projektets løsninger og økonomi. Som entrepriseleder på betonarbejderne fik Marie dermed mulighed for at bidrage til optimeringerne, samtidig med at hun kom tættere på udførelsen.
Saxogade-projektet blev afsluttet ved årsskiftet, og for Marie har det været både lærerigt og spændende. Hun trives med at være fysisk til stede på pladsen, hvor hun er tæt på udførelsen og har dialogen med betonholdene. Deres håndværk og erfaring har hun lært meget af. Samtidig har der på projektet været et godt samarbejde på alle niveauer af projektorganisationen, også internt i Rail-organisationen, hvilket har skabt et godt arbejdsmiljø og en vellykket projektgennemførelse.
Efterfølgende er Marie startet på projektet ‘Ny bane over Vestfyn’, hvor hun har entrepriseledelsen for to af de ti broer, der bygges i et OC-samarbejde mellem Aarsleff Rail og Per Aarsleff. En ny station på hendes rejse rundt i landet.