Lærlinge og elever

Hos Aarsleff Rail er vi stolte af at kunne tilbyde spændende muligheder for både lærlinge og elever – på tværs af flere fagområder. Her får du praktisk erfaring, ansvar og et stærkt fundament for din fremtidige karriere.

Hvert år byder vi nye lærlinge og elever velkommen. Det ser vi som en investering – både i dig og i os. Som en del af vores team får du lov at arbejde tæt sammen med dygtige og erfarne kolleger, der gerne deler deres viden og hjælper dig med at udvikle dine færdigheder. Du får en hverdag med mening, hvor du vokser både fagligt og personligt. Ofte ender vi også med at beholde vores elever og lærlinge efter endt læretid, når vi har mulighed for det.

Lærepladser

Vi tilbyder lærepladser inden for flere fagområder: 

Anlægsstruktør: Som lærling inden for anlægsstruktørfaget bliver du en del af arbejdet med at opbygge og vedligeholde jernbaneinfrastruktur – fx spor, broer og tunneller. Du får praktisk erfaring med de metoder og teknikker, der bruges i store anlægsprojekter. 

Elektriker: Som elektrikerlærling i jernbanebranchen kommer du til at arbejde med elektriske installationer og vedligeholdelse af signalanlæg og anden infrastruktur. Du opbygger en stærk faglig base og bliver en vigtig del af et erfarent team. 

Mekaniker: Som mekanikerlærling er du med til at servicere og reparere jernbanemateriel og specialmaskiner. Du er med til at sikre, at maskinerne kører effektivt, sikkert og med færrest mulige nedbrud. 

Elevpladser

Vi tilbyder også elevpladser, fx inden for: 

Administration: Som kontorelev får du indblik i den daglige administration og forretningsgange i en moderne entreprenørvirksomhed. Du bliver en del af opgaverne inden for økonomi, planlægning og drift – og får værdifuld erfaring i et professionelt kontormiljø. 

Sådan bliver du elev eller lærling hos os

Vil du være en del af Aarsleff Rail? 

Hold øje med vores ledige elev- og lærlingestillinger – eller send os en uopfordret ansøgning.