Sporfornyelse 

Ringsted-Korsør 

 

Aarsleff Rail har udført sporfornyelseskontrakten TP 1 for Banedanmark mellem Ringsted og Korsør. Arbejdet påbegyndtes i påsken, hvor en række blødbundsudskiftninger, brokiler og skinneudveksling blev udført i totalspærring. Efterfølgende gennemførtes arbejdet med sporkasse, ballastrensning samt regulering af dæmninger og grøfter i spærring af det ene spor på strækningen. Sporet blev åbnet som planlagt 12. juni.

Arbejdet blev udført for at sikre, at hastighedsnedsættelser og forsinkelser af togdriften på grund af sporets tilstand på strækningen undgås.

 

Projektstyring og jernbanesikkerhed

Aarsleff Rail var som hovedentreprenør ansvarlig for gennemførelsen af projektet. Bygherrekontakt, planlægning, myndighedshåndtering og jernbanesikkerhed samt logistik blev håndteret af Aarsleff Rail. Arbejdet med sporkasse og ballastrensning blev koordineret med samarbejdspartneren Spitzke, der bl.a. leverede RPM-maskinen til sporkassearbejdet.

 

Trafik i nabospor

Arbejdet med trafik i nabospor er en disciplin, hvor planlægning og jernbanesikkerhed spiller en meget væsentlig rolle. Sikkerheden for medarbejdere i sporet og de forbikørende tog er første prioritet. Med stor erfaring i den type arbejde gennemførte Aarsleff Rail, i samarbejde med bygherren, en nøje planlægning for arbejdet. For at øge sikkerheden blev der anvendt et trådløst advarselssystem, der adviserede arbejdsstederne om tog, der nærmede sig.

 

FAKTA

  • 16 km skinneudveksling
  • 10 km ny sporkasse
  • 3 km ballastrensning
  • Justering af kørestrømsanlæg
  • 2 km dræn og afvanding
  • 60 m blødbundsudskiftning
  • 7 brokiler ved viadukter

  

Kunde

Banedanmark 

 

Entreprenør

Aarsleff Rail A/S

 

Samarbejdspartner

Spitzke SE

 

Kontrakttype

Hovedentreprise

 

Rådgiver

Cowi

 

Udførelsesperiode

Marts-juni 2019 

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com