MODERNISERING AF ØSTERPORT STATION

en af Københavns fredede stationer

 

Østerport Station åbnede i 1897. Stationen benyttes i dag af over 30.000 passagerer i døgnet og får i 2019 forbindelse til den nye metrolinje Cityringen. Når moderniseringen er afsluttet vil stationen fremstå velvedligeholdt og smuk i årene fremover og være klar til den øgede trafik som metrostationen under Østerport forventes at give.

 

Station i drift under modernisering

Renoveringen foregår med stationen i fuld drift. Stationen ombygges og moderniseres og føres delvis tilbage til de oprindelige konstruktioner som er opført i 1896. Bygningens gulve, facader og tag renoveres nænsomt. Desuden udskiftes samtlige el-, ventilation- og vvs-installationer. 2 stk. perronelevatorer udskiftes. Nænsom nedbrydning af fredede bygningsdele, genindbygning og supplering med nye, kompatible materialer er et særligt fokusområde på en opgave som Østerport.

 

Moderniseringen er en meget omfattende operation. Det indre af stationsbygningen har været opdelt i fem områder med store plast- og støjafskærmninger.  På den måde kunne et arbejdshold bryde det gamle gulv op i ét område, mens andre hold uhindret udførte fx stålforstærkning og gulvstøbning i andre områder i bygningen. Det gav et effektivt arbejdsflow og et bedre arbejdsmiljø.

 

Omfattende renovering af stationens bærende konstruktion

Renovering og forstærkning af den bærende konstruktion under stationen udførtes om natten fra et arbejdstog, der om aftenen blev kørt ind under stationen i et spærret spor og ud igen, inden togdriften gik i gang næste morgen. Det krævede minutiøs planlægning og ekstrem god logistik for ikke at påvirke trafikken.

 

Aarsleff Rails 3. københavnske stationsrenovering

Projektet trækker på Aarsleff Rails erfaringer fra andre store stationsrenoveringer i København; Københavns Hovedbanegård og Nørreport Station. Det har givet særlige kompetencer at lave så store stationsrenoveringer midt i en storby og med passagerer og togtrafik helt tæt på. Kombineret med mange års erfaring med jernbaneprojekter gør det, at vi er fortrolige med alle de udfordringer et projekt som Østerport Station indeholder.

 

Samarbejde

Hovedentreprisen er udført af Aarsleff Rail A/S primært i egenproduktion, herunder betonkonstruktioner, spor- og perronarbejder, jernbanesikkerhed, sikringsarbejder og kloakering. Wicotec–Kirkebjerg, der som Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen, står for udskiftning af alle el-, ventilation- og vvs-installationer, mens underentreprenører står for fx stål-, murer- og tømrerarbejdet.

 

På grund af stationens placering midt i København var logistik og trafikplanlægning udfordret. Stationsrenoveringen var desuden placeret mellem to andre store byggerier og vi skulle tage hensyn til naboer mht. støj og vibrationer.

 

 

FAKTA

  • 1900 m2 skifertag udskiftet
  • 1100 m2 betondæk renoveret
  • 1350 m2 haldæksforstærkning
  • 220 sporspærringer til haldæksforstærkning

 

Bygherre

DSB

 

Entreprenør

Aarsleff Rail A/S

 

Aftaleform

Hovedentreprise

 

Underleverandører

Wicotec-Kirkebjerg A/S
Kecon A/S
Hovedstadens Bygningsentreprise A/S
Julius Nielsen & Søn A/S
Brøndby Stilladser Aps
Øens Murerfirma A/S

 

Rådgiver

Sweco Danmark A/S

 

Periode

Maj 2017 – Juni 2019

 

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com